Optiker Gitte Stiller og Hanne Laursen

Cafeva søndag den 19. januar 2020

Nogen vil måske tænke, at det ikke er særligt spændende at høre en optiker fortælle om sit fag. For de tager jo kun synsprøver og sælger briller. Men optiker Gitte Stiller, som var vores hemmelige gæst, var utrolig interessant at høre på og manede alle fordomme i jorden med sine 30 års erfaring som optiker. Og vores skønne medværtinde Hanne Laursen fortalte om brillens historie. Gitte er født og opvokset i Hjørring. Efter endt uddannelse på teknisk skole i Aalborg, fik Gitte en læreplads hos Louis Nielsen, som dengang var en meget lille butik i Aalborg. Men hendes far Peter Andersen, ville gerne have hende hjem til Hjørring. Og da Gittes far var urmager, så ændrede han sin butik til at være en kombinerede ur og brille forretning. Efter 15 år overtog Gitte forretningen. Gitte gik sammen med Olav Hansen ”Byens ure og optik”. Men i 2018 delte de forretningen op i to. Så i dag har Gitte ”Byens optik”. Men Gitte sælger ikke kun briller i Byens Optik, selvom Gitte elsker at tage synsprøver, da det gør folk glade. Gitte har nemlig uddannet sig, til at være specialist i samsynstræning, som intet har at gøre med optikerfaget. Hvad er så samsynstræning/samsynsfejl? Det er når øjnene ikke arbejder sammen – når de ikke arbejder synkront. Nogle bliver ramt af alvorlig sygdom som blodprop i hjernen, og derfor skal have trænet synet op igen, eller det kan være unge med koncentrationsbesvær eller læsevanskeligheder. Gitte brænder for dette arbejde, og har hjulpet mange. Gitte brænder også for Hjørring handelsliv og er altid aktiv når der skal laves event, modeshow og andre skønne tiltag. Man kan sige, at Gitte er med på den ”værste”. Alle damerne var meget spørgelystne angående samsynsfejl og vi lærte alle sammen noget nyt denne søndag, imens vi nød KonditorBager Højenens skønne chokoladekage.                                

Mange varme hilsner jeres Caféva værtinde Pia og på gensyn til februar

Morten Larsen fra Vendsyssel Historiske Museum.

søndag den 17. november 2019

Nogen siger at dem der arbejder på et museum, og især historiske museer er støvede og nogle rigtige tørvetrillere. Men det kan alle os, der overværede denne søndags hemmelige gæst i Caféva bestride og sige, at det er en fordom, som så meget andet. Vores gæst var leder af Arkæologisk afdeling Morten Larsen fra Vendsyssel Historiske Museum, og Morten er overhovedet ikke støvet eller tør. Vi fik det skønneste foredrag fra denne sprudlende humoristiske unge mand, som frembragte smil og latter. Især når Morten gav den som vred Sæbyborger. Morten kommer oprindelig fra Randers, men hans mor er fra Vendsyssel og det samme er Mortens kone, så landsdelen er ikke helt fremmede. Da Morten gik i 3 klasse, blev han bidt af faget historie, med al det der var sket for rigtigt rigtig mange år siden. Så da Morten gik i gymnasiet fandt han ud af, at han ville være arkæolog. Og da Morten altid havde syntes, at middelalderen var spændende, begyndte Morten at studerer til middelalder og renæssance arkæolog på Aarhus Universitet i 2006. Så Mortens titel blev og er Cand.mag., ph.d. i middelalderarkæologi. Morten fortalte om alle de steder han har været ude at grave og alle de steder som han har været ansat i kortere eller længere tid. I 2015 blev Morten ansat ved Vendsyssel Historiske Museum og det der er han endnu og stor trives. Også tak til Konditorbager Højene for skøn og velsmagende kringle og til medværtinde Hanne Laursen for fortællingen om ”Prinsessen på ærten”, hvor ærten kom på Vendsyssel Historiske Museum. Men Morten benægtede dog, at ærten er der, selvom de har over 62.000 artefakter. Mange varme hilsner jeres Caféva værtinde Pia og på gensyn i 2020

skuespiller Ulver Skuli Abildgaard

Søndag den 20. oktober 2019

Men norske Klejner fra Konditor Bager Højene, medværtinde Hanne Laursen der gav ”Ølhunden der glammer” som optakt til søndagens gæst, så var vi godt i gang. Den hemmelige gæst var nemlig skuespiller Ulver Skuli Abildgaard som startede med at give en smagsprøve fra forestillingen ”Jeppe på bjerget”, hvor Ulver skal spille Jeppe, som altid har været hans drømmeroller.                                                                                   Derefter fortalte Ulver om sin fattige barndom, hvor han voksede op i et hjem der altid var godt besøgt af mange digtere. For eksempel Benny Andersen, Dan Turèll og Jens August Schade. Grunden til dette var Ulvers far, som var digteren Ove Abildgaard. Ulvers mor Unnur Skuladottir Thoroddsen var islænding. Begge forældre levede af kronikker, digte m.m. som de solgte til dagbladene. Ulver mor ville have at han blev skuespiller, men hans far synes at Ulver skulle have en rigtig uddannelse. Så Ulver kom i lærer i Dalls varehus og fik en kontoruddannelse.                                                                 Men scenen trak, så Ulver gik til optagelsesprøve på skuespillerskolen. Her kom Ulver ind på skuespillerskolen ved Odense Teater, hvor han senere blev ansat. Men da hans kone og barn var i København, så søgte han arbejde der. Så det blev Folketeatret og Det Kongelige Teater. Her fortalte Ulver nogle skønne anekdoter om Ebbe Rode og Victor Borge som han lærte at kende. Ulver fortalte om sine op og nedture, om livet som freelance skuespiller, hvor er ikke altid er job at få. Derfor har Ulver taget buskørekort. Så i stedet for at gå arbejdsløs mellem teater og film jobbene, så kører Ulver bus på Strandvejen.                                      

Efter pausen læste Ulver digte op som betyder meget for ham. Ulver holder af alle digte, som giver ham en indre ro og forbindelse til livet. Digte fortæller om liv, længsel, savn. Fortæller om det vi alle søger. Men sluttelig det vigtigste, at livet er fantastisk. Og det kan vi alle være enige med Ulver om. Så kære damer se ”Jeppe på Bjerget” fra den 14. november til 21. december, hvor Ulver spiller Jeppe.

Mange varme hilsner jeres Caféva værtinde Pia

Jørgen Bing

søndag den 29. september 2019

Vi kunne ikke have fået en bedre start på denne sæsons Caféva. De flotteste jordbærkager fra Konditor Bager Højene, veloplagte damer, samt medværtinde Hanne Laursen. Sidst men ikke mindst vores gæst skuespiller og politiker Jørgen Bing. Og hvorfor lige disse to jobs? Det er fordi Jørgens hjerte altid har banket for naturen og teater. Jørgen fortalte om sin opvækst i et konservativt borgerligt hjem på Frederiksberg i København, hvor han fra barnsben gik med teaterdrømme, uden at tilkendegive dette højlydt. Hans storesøster havde en rejsegrammofon, som Jørgen lånte og på den hørte han jazz og Osvald Helmuth. Det resulterede i, at Jørgen som syvårig kunne hele Osvalds repertoire, og det var starten på at opfører teater – i smug. Senere hen udviklede det sig til, at Jørgen læste digte, for at finde ud af hvad det danske sprog kunne. Dette førte videre til Poul Henningsen, som blev en øjenåbner og en dyb fascination af hvad sproget kan. Da Jørgen gik i 1. real kom han i erhvervspraktik på Jytte Abildstrøms teater. Det førte til at Jørgen blev et stykke tid og fik roller. Herefter rejste Jørgen rundt i Sydamerika og derpå 2 års studie i teatervidenskab. Men scenen trak og derfor søgte Jørgen ind på Teaterskolen i Aarhus og kom ind. Herefter var Jørgen freelance skuespiller indtil 1992 hvor han spillede med i ”Sagde du Mozart” på Vendsyssel Egns Teater. Og så var Jørgen ”solgt” til Vendsyssel og har siden haft sit virke her. Det både som skuespiller, instruktør, teaterleder, dramaturg og politikker. Jørgen sidder i byrådet her i Hjørring som den eneste fra SF. Så tak til Jørgen Bing, fordi vi fik lov til at ”kikke bag facaden”, og endnu engang blev klogere på et af vores medmennesker. Mange varme hilsner jeres Cafeva værtinde Pia Mourier